søndag den 29. januar 2012

Scrappause...


Det er hvad jeg plejer at holde lige i denne her periode, for at lave fastelavnsdragter til Oliver og Mathilde. I år jeg har dog valgt at gå igang lidt tidligere end jeg plejer, i håb om at jeg har tid til at scrappe ved siden af - snedigt ikke ;o)

Lige nu ser bordet sådan her ud:




Jeg kan afsøre, at det er Mathildes dragt der er under udarbejdelse :o)



onsdag den 18. januar 2012

Så skal der scrappes!!

Så kan jeg endelig læne mig tilbage og sige, at eksamen er veloverstået - så nu skal der scrappes :o))

De sidste par uger, er jeg på min blogrundfart, stødt på en masse skønne kort med Hero Arts stempler på, så da jeg i fredags alligevel havde gang i overspringshandlingerne, så kunne jeg jo lige så godt slå vejen forbi Kreativefornemmelser, som havde udsalg. Det kom der disse skønne stempler ud af:


 Glæder mig allerede til at få tømt bordet for bøger, så scrapsagerne kan komme frem i lyset igen.

onsdag den 11. januar 2012

Tirsdagsklub

Så blev det igen tid til tirsdagsklub  - endnu en hyggelig aften, og et skønt afbræk fra eksamenslæsningen.

Jeg kom igang med lidt forskellige kort-projekter, som nu "bare" skal pyntes ;o)

Sidst men ikke mindst, så fik Lone prikket hul på en helt ny verden for mig, nemlig ministemplerne. Jeg vandt et sæt sidst vi var i tirsdagsklub, som jeg ikke har haft i brug endnu, men det skal de helt sikkert nu, også selvom det er juletema, om ikke andet kunne det jo være en god undskyldning for at købe nogle flere stempler.
Jeg lånte nogle af Lones ministempler til mit forsøg, det kom der dette kort ud af:

Selvom jeg faktisk blev ret glad for det, røg det i Charlottes kasse med kort til Operation skriv hjem.

søndag den 8. januar 2012

Årets første blogindlæg

Håber I alle er kommet godt ind i det nye år - jeg er kommet travlt ind i det nye år! Første eksamensopgave skulle afleveres d.2 januar, den næste skal afleveres på torsdag d.12 januar og så skal jeg op og forsvare dem d.18 januar, synes ikke der er den store tid til scrap lige pt. :o/
Jeg har dog tilladt mig en lille pause på tirsdag, hvor jeg skal i tirsdagsklubben hos Scrapfactory - jeg glæder mig!

Viser lige to julekort fra sidste år, det lyder som om de er meget gamle, men de er altså bare fra sidste måned ;o)