lørdag den 31. december 2011

Godt nytår

I det sidste indlæg i år, vil jeg benytte lejligheden til at takke for alle jeres søde kommentarer - de varmer og jeg sætter virkelig pris på dem.

Året sluttede desværre med at min Macbook afgik ved døden i går, så lige nu krydser jeg fingre for, at min egen it-nørd kan redde mine scrapdata!
Ellers ser jeg frem til 2012, som helt sikkert kommer til at byde på en masse nye projekter, og en masse scrapevents. Det første løber af stablen næste tirsdag d.10 i tirsdagsklubben hos Scrapfactory :o)

Til sidst skal lyde en tak til alle de dejlige scraptøser, som jeg har haft en masse hyggelige timer med i årets løb, det være sig både til scrap, men også til en snak på mail - TUSIND TAK :o)

GODT NYTÅR TIL JER ALLE :o)


torsdag den 8. december 2011

Tirsdagsklub hos Scrapfactory

I tirsdag var jeg for første gang til tirsdagsklub hos Scrapfactory - fantastisk koncept!!
Det var så hyggeligt, at jeg nu har tilmeldt mig tirsdagsklubben frem til juni 2012 :o)

Carlotte havde lavet en lille udfordring, som man kunne deltage i, hvis man havde lyst. Man skulle lave 1 stk. julepynt, til juletræet i butikken, som skulle være i farverne lilla eller lilla og hvid. Med det samme måtte jeg afprøve min Donna-skabelon på en ny måde, det kom der dette resultat ud af:


Ved lodtrækning blev der fundet en vinder, og sørme om jeg ikke var den heldige - Tak til lykkens gudinde :o))

Præmien var dette lækre stempelsæt:


Så nu skal der dælme stemples!