fredag den 24. august 2012

Ferie smashbog

I dag er sidste feriedag, 9 ugers ferie lakker mod enden. Det har været 9 super, skønne uger sammen med familie og venner - I ved sådan en tid man bare aldrig bliver træt af. På mandag tager jeg hul på et halvt års praktik på børneafdeling på Herlev hospital, og jeg glæder mig :o))

Inden der igen kommer en travl hverdag, får I lige 4 sider fra min... eller det blev faktisk vores smashbog ;o)

Trods ferie, varme, oplevelser osv. fik vi lavet hele 14 sider på ferien. Det var langt meget end jeg havde regnet med, men pludselig blev det et helt lille familieprojekt, hvor alle gerne ville lave lidt. Især hos børnene var det et kæmpe hit. Så det er helt sikkert ikke sidste gang, jeg har taget hul på en smashbog og jeg kan kun sige til andre - PRØV DET!


Oliver har fået idéen til side 1 og 2 - han synes tapen skulle sættes så det lignede en motorvej, og så ville han gerne have at vi gemte han´s afkrydsningskort, så det ligger i den lille kuffert til evig minde.


Side 5 og 6 (ja vi springer lidt i det, så I ikke skal trækkes med en HEL smashbog) har Mathilde været med til, hun har stået for blomsterne, og så ville hun gerne have sine kroatiske flag på, som hun fik i en dessert. Ja man har vel lært sine børn, at gemme til scrap ;o)

Så fik jeg taget hul på fremvisning af smashbogen, og jeg har lovet Mathilde, at vi nok skal lægge flere billeder på bloggen, så hun også kan se dem der... jeg håber jeg når det igen bogen bliver alt for slidt.

4 kommentarer:

  1. Rigtig lækker smash du har lavet, god ide at lade børnene være med

    SvarSlet
  2. Superflotte sider I har lavet sammen.
    Oliver fik da en genial ide med de motorvejsstriber. Det var godt set - for det ligner jo.
    Mathildes flag skulle da selvfølgelig med i bogen. Det er jo netop sådan noget der er meningen. Hun er ved at lære det...hihi.
    Og så ser der jo rigtig hyggeligt ud i teltet.
    Når jeg ser det her, mindes jeg alle de campingture, jeg var på som barn. Det er en gave at give sine børn - at opleve Europa på den måde. Stort !
    Tak for kigget...jeg vil da gerne se flere sider.

    Og så må du have god arbejdslyst på pæd.afd. fra mandag. Dejligt det lykkedes med den plads.
    Du må jo også være frisk og veludhvilet efter 9 ugers ferie.....LUKSUS....
    Nyd weekenden i første omgang.

    Knus
    Annette

    SvarSlet
  3. Hvor er det en lækker smashbog og så kreativt med dine børns små input. Hyggeligt at være fælles om, når der snakkes ferieminder. Held og lykke med dit nye job... det lyder rigtig spændende.
    Ønsker dig en rigtig god weekend

    SvarSlet
  4. Skøn bog, jeg håber at vi må se mere; )

    SvarSlet